Jeg har bare været så uheldig. Jeg faldt og brækkede min arm. Det var en ganske almindelig onsdag, og jeg skulle på arbejde. Det er ikke os alle sammen, der kan arbejde hjemmefra. Jeg er sygeplejerske, og jeg skal møde ind på hospitalet. Da jeg gik fra parkeringspladsen over til hospitalets indgang, snublede jeg. Jeg forsøgte at afhjælpe faldet ved at løfte armene op foran min krop, men resultatet var, at jeg brækkede armen. Man kan sige, at jeg var heldig allerede at være ankommet til hospitalet. En venlig mand hjalp mig hen på skadestuen, og jeg fik armen lagt i gips. Der er ikke kun 1 brud, men 3. Det vil tage noget tid, inden armen er helet. Så jeg er blevet sygemeldt og går rundt herhjemme og føler mig meget invalid. Jeg kan ikke lave mad – det må min kæreste gøre. Jeg kan dårligt nok gøre rent. Måske støve lidt af – med venstre hånd. Jeg kan ikke strikke, sådan som jeg plejer at gøre, når jeg har fri, eller har en stille nattevagt. Det er noget skidt.
Kan klare vinduerne
Jeg kan bare gå rundt herhjemme og have stor medlidenhed med mig selv. Jeg kan kigge ud af lejlighedens vinduer, der er stribede af snavs efter regnen, der har silet ned. Jeg kan godt betjene fjernsynets fjernbetjening. Men jeg gider ikke at se TV. Der er aldrig nogen spændende udsendelser. Og jeg keder mig, når de viser smukke naturdokumentarer. Jeg har allerede set for mange af dem.
Jeg har forsøgt at sætte mig ved computeren for at komme på internettet. Jeg ville sådan set bare shoppe lidt. Men det er helt umuligt for mig at håndtere musen. Og det går altså for langsomt med at taste bare små ord ind på tastaturet.
Jeg havde ellers en idé om, at jeg ville lave noget fornuftigt, imens jeg går herhjemme. Og hvad er noget fornuftigt: At sørge for, at den hjælp, jeg får til rengøring her i huset, er ok. Jeg formåede nemlig at søge på nettet efter: ”Vinduespudser Valby”. Jeg fik bestilt tid hos det firma, jeg fandt. Det var det nærmeste firma.
God vinduespudser
Der kom en vinduespudser, og han gjorde arbejdet, som han skulle. Det fik mig jo til at tænke, at jeg også kunne søge efter ”Rengøringshjælp Valby”. Det ville nemlig være rigtigt rart, hvis der kunne komme en professionel og få muget ud i hulen her. Vi trænger til at få hele huset gået godt efter for støv og snavs. Du ved sådan helt ind i hjørnerne. Og er der noget, jeg er god til, så er det at se efter, om tingene er gjort godt nok. Jeg behøver ikke at bruge min højre arm til at gøre det. Jeg skal bare være til stede og se efter i hjørnerne og under sofaen.
Jeg ved godt, at det ikke er behageligt for den, der gør rent eller vasker vinduer, at der er en, der overvåger arbejdet. Men det må de finde sig i. Jeg gør det jo ikke af ondskab. Jeg gør det, fordi jeg betaler for arbejdet, som jeg ikke selv kan gøre endnu.