Hawaii

Nu skal den realiseres. Drømmen om at komme til Hawaii. Jeg har besluttet, at vi skal have 14 dage på øerne i sommerferien. Min kæreste er med på den. Men han har sat den betingelse, at vi helt sikkert skal bruge nogle dage på Mauwi. Helt fint med mig. Bare vi kommer afsted og får lov til at dase på stranden.
Jeg har taget det på mine skuldre at arrangere turen. Vi vil helst rejse uafhængigt af store grupper, så jeg er gået tidligt i gang. Det første step har været at finde flybilletter til Honolulu.

Billigt til Hawaii

Der findes forskellige sites, man kan bruge til det. Men den, jeg kom ind på, var rigtig god. Den gav tre prisforslag: den billigste flybillet, den bedste og den hurtigste. Jeg ender altid med at bruge rejsepriser.dk til at finde de billigste billetter.

Jeg kunne se, at der faktisk var stor forskel på prisen mellem den billigste og hurtigst. Faktisk var den hurtigste næsten 50% dyrere end den billigste. Ja, med den billigste så det ud til, at vi skulle bruge næsten 4 dage på at rejse. 93 timers rejse tid, i alt. Med den hurtigste kunne vi spare knapt 2 dage: Lige under 36 timers rejsetid. Hvem gider at rejse i 4 dage, når man kun skal være væk i 14? Vi gider ikke. Men den hurtigste var altså dyr.

Da jeg så, at den bedste flybillet kun var ca. 25% dyrere end den billigste, og at rejsetiden kun var ca 3 kvarter længere end den hurtigste, slog jeg til og bookede flybilletterne til Honolulu.
Det næste skridt i planlægningen er nu, at jeg finder ud af, hvordan vi kommer fra Honolulu til Mauwi. Kan man sejle dertil? Jeg aner det ikke. Jeg er ikke god til geografi, men ved kun, at vi skal fra den ene ø til den anden. Og måske skal vi også besøge en 3. ø, når vi nu er på Hawaii.