Forleden var jeg med en veninde ude for at se hendes hest. Hun er konkurrencerytter og bruger virkeligt meget tid på sporten. Faktisk så meget tid, at hun dårligt har tid til at se mig, eller sine andre venner. Og ofte, når vi endelig ses, så sker det i stalden, hvor hun pusler om hesten og alt sadeltøjet. Den og det skal jo holdes rent. Forståeligt nok. Men altså, der stod så en hest i en særlig boks. Den har haft en skade og har fået det, de kalder for bokshvile i 3 måneder. Noget med en skade på en sene i hestens ben. Den var sådan set glad nok at se på. Og nysgerrig. Og der kom så en særligt uddannet dyrlæge for at se til den hest.

Massage

Den skulle have noget massage – både der på benet, men også på resten af kroppen. Ejeren fortalte mig, at den der massage skal til for at holde musklerne bløde – og samtidigt også ved lige – så hesten ikke kompenserer for sin smerte i benet ved at bruge sin krop forkert og derved kompensere andre steder i kroppen, så der opstår smerter – og måske skader andre steder. Ærligt talt, jeg forstod ikke helt forklaringen. Men ejeren af hesten var meget overbevisende i sin forklaring.

Jeg brugte nogle timer sammen med min veninde. Hun skulle naturligvis også ride på sin hest, så i den lille times tid sad jeg i sådan en rytterstue og kiggede på hende. Hun er dygtig. Det kan selv jeg, der intet ved om heste, godt se. Men lidt kedeligt at se på bliver det altså i længden.

Tennisalbue og den slags

Mens jeg sad der og så på, at hun – og de andre ryttere – trænede, kunne jeg ikke undgå at tænke på den hest, der havde fået massage. Hvor mange sportsudøvere i Danmark gør så meget for sig selv? Altså sørger for, at de får massage, når deres muskler trænger til det. Eller går til en fysioterapeut, hvis de har et problem. Fx med en tennisalbue? (Hestens ejer havde fortalt mig, at man kan sammenligne dens skade med en tennisalbue.) Her har vi en hest, som får, hvad mange mennesker ønsker sig, men enten ikke finder tid til – eller vil betale for. Inklusive mig selv.

Tanken gør mig temmelig gal på mig selv. Det er for dårligt, at jeg ikke passer på mig selv godt nok. Jeg er jo selv sportskvinde. Bare henne i en helt anden sport. Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at finde den terapeut, som jeg har brug for efter mit fald sidste februar.

Sportsfysioterapi

Jeg bliver nødt til at finde et sted med god sportsfysioterapi i København snarest. Ja, mine tanker fløj afsted, mens jeg så på min venindes flyvende changementer og frie trav. Det er en mærkelig verden, vi lever i: Nogle mennesker ved, hvad de bør gøre, men gør det bare ikke. Andre gør alt, hvad de kan for at sikre, at deres kæledyr får den bedste behandling, de overhovedet kan give dem. Uden at vide med sikkerhed, om det hjælper!